Thaci: Rygter skaber flygtninge fra Kosovo

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Kosovo: Det store antal flygtninge fra Kosovo, som forsøger illegalt at rejse til EU skyldes rygter. Det siger Kosovos udenrigsminister Hashim Thaci den tyske avis Frankfurter Allgemeine, skriver det serbiske medie B92.

Ifølge Thaci er det ”mærkelige rygter”, såsom at Tyskland stiller lejligheder og arbejdstilladelser til rådighed for de ankomne, som skaber den ulovlige trafik til EU, som hovedsageligt foregår fra Serbien og via Ungarn til især Tyskland og Østrig.

Kosovos udenrigsminister retter dog også kritik mod EU og Tyskland på grund af den fortsatte visumpligt for borgerne i Kosovo, som ifølge hans mening gør situationen i Kosovo endnu mere kompliceret end den er i forvejen.

”De unge er frustrerede, de er en times flyvning væk fra Tyskland, men kan ikke besøge Berlin for at tage til koncert eller rejse som udvekslingsstuderende, siger Hashim Thaci og tilføjer:

”EU har liberaliseret sin visumordning med lande som Colombia og Moldova, det er ikke fair, at det ikke gælder kosovo, siger Hashim Thaci. ota

Share This