Telefon-møde mellem Blinken og Lavrov om Afghanistan

Illustrationsfoto: US Military

USA/Rusland: USA’s og Ruslands udenrigsminister, Antony Blinken og Sergej Lavrov har netop afholdt et telefonmøde om en dramatiske udvikling i Afghanistan. Det oplyser det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS (16.8.21). Mødet fandt sted efter på amerikansk initiativ.

Lavrov oplyste om Ruslands kontakter til repræsentanter for alle vigtige parter i kampene i Afghanistan. Rusland har tydeligvis ikke bestemte allierede i Afghanistan. Altafgørende for Rusland er at få etableret stabilitet og orden og imødegå trusler fra islamistiske fundamentalistiske grupper.

Blinken oplyste om USA’s initiativer for at få evakueret ansatte ved ambassaden i Kabul og imødegå humanitære katastrofer. USA og Rusland er tilsyneladende enige om, at det også er vigtigt er at få inddraget Kina og de lande, der grænser op til Afghanistan og FN og ad den vej få igangsat en intra-afghansk dialog. 

Rusland har egne traumer fra krige i Afghanistan fra 1979 og et godt stykke ind i 1980erne, hvor Gorbatjov trak de sovjetiske styrker ud af Afghanistan. I 2001, efter 11. september greb USA i samarbejde med vestlige lande ind militært. I dag ser Vesten ud til at have fået deres eget Afghanistan traume. Det lægges der ikke skjul på, selv fra vestlige regeringers og ikke mindst tysk side.  søren.riishøj

Share This