Szijjarto sender åbent brev til sin svenske kollega

Ungarns udenrigsminister Péter Szijjarto Foto- Cancillería del Ecuador

Ungarn: Uretfærdige beskyldninger mod Ungarn bidrager ikke til, at et flertal i det ungarske parlament ratificerer Sveriges medlemskab af NATO. Det skriver Ungarns udenrigsminister Peter Szijjarto i et brev til sin svenske kollega Tobias Billström. Szijjarto henviser i brevet til, at medlemmerne af det ungarske parlament har kunnet læse, at studerende i Sverige bliver oplyst om, at demokratiet i Ungarn er i tilbagegang. Det sker samtidig med, at Sverige presser på, for at selvsamme parlamentsmedlemmer stemmer for en ratifikation af Sveriges NATO medlemskab. Det passer ikke sammen.

Der var udsigt til, at det ungarske parlament i midten af september ville stemme for svensk NATO medlemskab, men det ser med Szijjarto’ seneste udmelding ikke ud til at ske. Tyrkiet har heller ikke ratificeret. Det sker med henvisning til, at Sverige huser kurdiske terrorister. Ungarn er også i konflikt med EU og NATO i spørgsmål relateret til konflikten i Ukraine og, når det gælder forholdet til Rusland og Kina.

Viktor Orbán har beskyldt EU og det liberale mainstream for at udøve liberalistokrati, at påtvinge andre lande ganske bestemte synspunkter. Det er både uværdigt og dybt udemokratisk. Orbán er ikke veget tilbage for gentagne gange at sammenligne diktater og trusler fra EU med dem Ungarn før 1989, under den gamle kolde krig, modtog fra Sovjetunionen. Søren.riishøj

Share This