STATUS PÅ UKRAINE: VOLDSOMME KAMPE ØDELÆGGER DET SIDSTE HÅB
Oprørerne i Østukraine Illustrationsfoto: South Stream
Af Uffe Gardel
Ukraine: De seneste døgn har vi set en kraftig genopblussen af krigen to steder, og oprørerne skal have lidt voldsomme tab. Til gengæld kører de nu åbenlyst rundt i T-72-kampvogne, og dem kan de kun have fået ét sted fra; Ukraines hær har slet ikke så avanceret materiel.
Oprørerne skal have mistet i hvert fald 150 mand allerede under et angreb 3. juni øst for Donetsk, som det lykkedes ukrainerne at slå tilbage. Men kampene fortsætter. I går aftes, 9. juni, blev der kæmpet i to timer tæt på Mariupol.
Oprørerne angriber to steder: Ved landsbyen Marynka 25 kilometer vest for Donetsk, og ved kystbyen Sjirokino 20 kilometer øst for havnebyen Mariupol, som stadig er på ukrainske hænder. Det sidste giver god mening, for falder Sjirokino, falder Mariupol, og så er russerne et godt stykke på vej til at få en landkorridor over til Krim. Angrebet på Marynka har jeg lidt sværere ved at se den strategiske mening med.
Tilsyneladende er oprørernes angreb ved at køre fast. Men da man nu kan se, at de faktisk har fået friske forsyninger af materiel fra Rusland, så kan det jo tænkes, at de også vil få flere forsyninger de kommende dage.
En detalje er, at begge parter overtræder Minsk-aftalerne i stor stil; der skydes løs med tungt artilleri som ifølge Minsk-aftalerne for længst skulle have være trukket tilbage fra fronten, eller “kontaktlinjen”, som det hedder med en besynderlig eufemisme i Minsk-aftalerne.
En mere bizar detalje er, at de to lomme-“republikker” DNR og LNR i Donetsk og Lugansk forleden dag udsendte en erklæring om, at de godt kunne forestille sig at forblive en del af Ukraine på visse betingelser. Det udtaler man altså omtrent samtidig med at man ruller kampvognene frem.
Hvad er baggrunden for offensiven? Russerne havde måske håbet på sprækker i den vestlige enighed på G7-topmødet søndag-mandag. G7 viste imidlertid ingen sprækker, kun enighed om nye sanktioner, og de vestlige “Putin-forståere” tier stille nu. Men de sidste håb om en “politisk” løsning på denne konflikt er ved at være ødelagt sammen med Minsk-aftalerne – og det er formentlig netop hvad Rusland er ude på.