STATUS PÅ UKRAINE: VESTLIG KAPITULATION

Af Uffe Gardel

Ukraine: Dette er overhovedet ikke den holdbare fred, som præsident Hollande for bare få dage siden mente var helt nødvendig. Det er ikke engang en holdbar våbenhvile. Intet under at Tyskland nærmest tager afstand fra den aftale, man selv lige har indgået.

”Dagens aftale er ingen omfattende løsning, og slet ikke noget gennembrud”, lød vurderingen – ikke fra mig, og ikke fra ukrainske hardlinere. Nej, det er den tyske udenrigsminister Steinmeier som fælder denne hårde dom over en aftale, han selv lige har været med til at indgå.

Torsdagens Minsk-aftale er da grundlæggende heller ikke andet end den samme aftale, som den der blev indgået i Minsk i september – og som oprørerne aldrig overholdt. Oprørerne får den yderligere indrømmelse at de kan beholde de områder, de har erobret siden september. Desuden bliver Ukraine pålagt at genoptage udbetalingen af pensioner til folk i de besatte områder.

Den helt afgørende bestemmelse om at Ukraine skal have kontrol med grænsen igen, står der stadig. Men nu bliver det bestemt at det først skal ske, når oprørerne har godkendt den selvstyreordning Ukraine skal tilbyde dem (!). Så det bliver nok sådan cirka – aldrig.

Der står i aftalen en fin bestemmelse om at alle ulovlige væbnede grupperinger skal opløses. Men i en fodnote står der, at oprørerne har ret til at oprette deres egne ”folkemilitser”. Så ved vi godt, hvad der vil ske med oprørsstyrkerne.

Oprørerne skal have ikke nærmere angivet støtte fra Ukraines regering. Men de får lov at samarbejde med de russiske regioner på den anden side af den grænse som de selv kommer til at kontrollere.

Denne aftale giver Rusland og oprørerne næsten alt hvad de ønskede sig. Og Rusland har stadig ikke forpligtet sig til noget som helst. Der er ikke én sætning i aftalen som forpligter Rusland til at gøre noget, eller holde op med at gøre noget.

Oprørerne skal ganske vist gøre noget; de lover for eksempel at holde valg efter ukrainsk valglov. Men det lovede de også i september. Hvis man tror på denne aftale,  så skylder man at forklare, hvorfor oprørerne skulle overholde Minsk 2, når de aldrig overholdt Minsk 1.

For få døgn siden erklærede den franske præsident ellers højtideligt, at ”hvis ikke det lykkes os at finde, ikke bare et kompromis, men en holdbar fredsaftale, så kender vi helt scenariet: Det har et navn, det hedder krig.”

Og nu har Merkel og Hollande kapituleret.

Hvorfor har de det? Fordi valget grundlæggende stod mellem krig, altså rigtig krig, og så en nedfrysning af konflikten.

Nu mener de så at have indgået en aftale som skaber en frossen konflikt. Det er det bedste man kan håbe på nu. Men ikke engang det kan vi være sikre på. Med en frossen konflikt tænker man sig en situation ligesom Transdnestr. Men forskellene på Donbass og Transdnestr er, at Donbass-oprørerne stadig har store territoriale krav mod Ukraine (de vil have hele Lugansk og Donetsk region), at Donbass-oprørerne grænser direkte op til Rusland, og at Rusland har en stærk interesse i at få udvidet det besatte område (så man kan få landforbindelse med Krim).

Det er en fuldstændig ustabil situation man har skabt – selv om aftalen skulle vise sig at blive overholdt. Minsk 2 kan blive et meget dyrt kapitulationsdokument for Vesten.