Stadig problemer langs med grænsen mellem Polen og Hviderusland

Polen: I 2020 oplevede vi omfattende demonstrationer i Hviderusland i kølvandet på det forfalskede præsidentvalg. Vesten bakkede op om protesterne. Som hævn indledte Lukasjenko en hybridkrig grænsen ved at åbne grænsen mellem Polen og Hviderusland for et stort antal flygtninge fra især Mellemøsten. Siden den russiske invasion af Ukraine 24.februar 2022 har vi ikke hørt meget, hverken til protesterne eller til flygtninge og immigranter. Krigen har tydeligt styrket Lukasjenko’s greb om magten. Oppositionslederen Svietlana Tsikhanouskaya var før den 22. februar 2022 meget kendt, også i Danmark, som hun besøgte. Nu hører vi kun lidt til hende og andre i opposition til Lukasjenko.

Forholdet mellem oppositionelle i Ukraine og Hviderusland har ikke været tæt. Hviderusserne ønsker politisk frihed, men holdningerne er ikke antirussiske, og ønsker om medlemskab af NATO høres sjældent.

Problemerne langs den polsk-hviderussiske grænse er langt fra løst. De er nærmest blevet hverdagskost. Alene i weekenden 7.-10. april i år forsøgte 180 personer at passere grænsen. 6 personer blev anholdt for at bistå flygtninge under flugten. Grænsen mellem Polen og Hviderusland regnes for at være den bedst bevogtede grænse i hele Europa. Et ikke mindre end 186 km. langt hegn er opført og den resterende strækning på 30 km. har fået en elektronisk barriere. I skovene nær Podlask er flere hundrede blevet såret, i alt er 40 blevet dræbt. Det er flere, end der blev dræbt langs med den også stærkt bevogtede vesttysk-østtyske grænse i årene efter opførelsen af Berlin muren i 1961. Søren.riishøj