Splittet Polen og to præsidentkandidater med en del ligheder

En bilboard i den sydpolske by Klodzko Foto: Ota Tiefenböck

Polen: De to kandidater som står over for hinanden ved det polske præsidentvalg i dag henvender sig hver især til en vælgergruppe i det polske totalt splittede samfund. Mens Rafal Trzaskowski appellerer til veluddannede liberaltindstillede polakker fra de større byer, er hans modstander Andrzej Duda konservativ og satser på de traditionelle værdier og befolkningen på landet.

Selvom de to præsidentkandidater henvender sig til hver sin befolkningsgruppe, har de  dog ifølge polske medier alligevel en del tilfælles.

De er begge to født i 1972, Duda fire måneder senere end Trzaskowski. De har begge studeret på de bedste polske universiteter. Duda jurastudier på Jagiellonska Universitet i Krakow, Trzaskowski internationale forhold på Warszawa Universitet. De taler begge andre sprog, Trzaskowski er dog bedre, da han også studerede i Oxford. 

Trzaskowski plakat i den polske by Klodzko Foto: Ota Tiefenböck

De to præsidentkandidater har grundlagt familier nogenlunde på samme tidspunkt, tror på Gud og har børn. De samler begge på bøger, elsker sport, især skisport. 

Også deres politiske karriere har en del ligheder. De begyndte begge i partiet Unia Wolosci, en slags forgænger for Borgerplatformen, og har begge to været europolitikere, medlemmer af Sejm samt viceministre. Deres politiske karriere blev bakket op af henholdsvis Jaroslaw Kaczynski og Donald Tusk. ota

Share This