SPD’s formand træder tilbage

Sigmar Gabriel, formand for SPD. Foto: Michael Thaidigsmann / Wikimedia Commons

Sigmar Gabriel, formand for SPD. Foto: Michael Thaidigsmann / Wikimedia Commons

Sigmar Gabriel, SPD’s formand siden 2009, træder tilbage som partiformand og opgiver at blive kanslerkandidat.

I stedet skal den tidligere formand for Europaparlamentet, Martin Schulz, overtage begge poster og altså dyste med Angela Merkel.

Gabriel var ikke kanslerkanditat ved det seneste forbundsdagsvalg i 2013; det var Per Steinbrück, som tabte valget og derefter trak sig tilbage fra alle poster; han forlader politik ved valget til efteråret.

Gabriel stod til at tabe endnu større. Meningsmålingerne giver pt. kun SPD 20-22 procent, hvilket er adskilligt dårligere end valgresultatet i 2013, og markant under de godt 40 procent, partiet lå på i sin storhedstid i 1970’erne.

U.G.

Share This