Sne og frost rammer Ukraine

Juletræ på Uafhængighedspladsen i Kijev i 2015 Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Ukraines hovedstad Kiev skal fra i dag forberede sig på kraftigt snefald og minusgrader døgnet rundt, skriver Reuters. Millioner af indbyggere i den ukrainske storby har, efter tidligere russiske luftangreb på landets energiinfrastruktur, fortsat ikke tilstrækkelige forsyninger af elektricitet og varme. Elproducenterne er i stand kun til at dække tre fjerdedele af forbrugernes behov.

I sin videobesked sagde præsident Volodymyr Zelenskij, at manglende eller delvis elforsyning i øjeblikket opleves i Kiev og 14 andre ukrainske regioner. Ukrainske energiarbejdere fortsætter dog med at genoprette landets energinetværk.

“Vi har fundet andre muligheder for produktion og levering af elektricitet, desværre ikke nok til at sikre, at forsyningerne er fuldstændig stabile,” sagde Zelenskij ifølge Ukrinform. Præsidenten bemærkede, at hvis elforbruget stiger om aftenen, kan antallet af afbrydelser stige. “Dette viser igen, hvor vigtigt det er at spare på energi og bruge den fornuftigt,” tilføjede han. ota

Share This