Slovakisk flygtningeforslag vil af med obligatoriske flygtningekvoter

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet/EU: Slovakiet indtager i øjeblikket EU-formandskabet. I den egenskab forsøger regeringen i Bratislava sig med et kompromisforslag i flygtningespørgsmålet før det næste EU-topmøde.

I 2015 blev der vedtaget en kvotefordeling for 160.000 flygtninge, men kun 7.000 er blevet fordelt indtil nu. Kort sagt, systemet har slet ikke virket.

Siden har EU indgået en aftale med Tyrkiet, der har medvirket til et markant fald i strømmen af flygtninge til Europa via Balkan-ruten. I 2015 var tallet 857.000, indtil nu i 2016 171.000.

Strømmen af flygtninge fra Afrika til Europa over Middelhavet har derimod i 2016 været uforandret højt. Presset for at få vedtaget et kvotesystem er som følge af faldet i flygtningestrømmen via Balkan blevet mindre, men hele flygtningespørgsmålet er stadig særdeles politisk betændt.

Begrebet ”solidaritet” i flygtningespørgsmålet defineres vidt forskelligt i EU-landene. Slovakiet ønsker som de andre Visegradlande at begrave vedtagelsen fra EU-topmødet i maj om, at lande skal betale 250.000 euro for hver ikke-modtaget i henhold til de kvoter der blev vedtaget i 2015, og det uanset at eksperter i EU planlægger at nedsætte beløbet til 60.000 dollar pr. flygtning.

Andre muligheder skal stå åbne for at udvise ”solidaritet”, siges det fra Bratislava, fx kan landene bestemme sig for at øge støtten til at forstærke bevogtningen af EU’s ydre grænser og hjælpe til med at tilbagesende flygtninge, der har fået afvist deres ansøgninger om asyl.

Kodeordet i Visegrad-staterne er ”elastisk solidaritet” efter princippet om, at nogle lande skal modtage flygtninge, andre hjælpe til med at bevogte grænserne.

Malta er næste EU-formandskabsland efter Slovakiet, og her er holdningerne meget anderledes, skriver Tomasz Bielecki i det polske ”Gazeta Wyborcza”. Malta modtager rigtig mange flygtninge fra Nordafrika, og her hjælper det ikke spor, at fx Polen eller Slovakiet sender nogle ekstra grænsevagter til landet.

Malta satser på et kompromis senest på topmødet i juni 2017. Sker det ikke, kan det få negative følger for EU-overførslerne til de lande, især Visegrad-landene, der afviser at modtage flygtninge.

Synspunktet vil blive og er allerede blevet fremført meget tydeligt ikke fra de sydeuropæiske lande, men også fra Frankrig, Tyskland og de skandinaviske lande. EU skal snart i gang med at forhandle EU’s langsigtede budget fra år 2020.