Slovakiets regering overlever ikke mistillidskvotum

Slovakiets parlament Foto: Ota Tiefenböck

Slovakiet: Torsdag udtrykte det slovakiske parlament manglende tillid til premierminister Eduard Hegers regering. 78 deputerede i det 150 mand store parlament stemte for mistillidsvotumet.

Heger fik ikke engang støtte af nogle medlemmer af den regerende koalition. Efter afstemningen sagde Richard Sulík, formand af partiet Frihed og Solidaritet (SaS), at SaS ikke går ind for et nyvalg, men at han ser tre muligheder, der kan løse problemet. En aftale i parlamentet om en ny regering, en teknokrat- regering eller nyvalg. Sulík gjorde opmærksom på, at tre koalitionsparlamentsmedlemmer også udtrykte deres manglende tillid til regeringen. “

Præsident Zuzana Čaputová vil ifølge torsdagens meddelelse fra præsidentkontoret afskedige Hegers regering fredag ​​klokken 13.30 og betro den en funktion med begrænsede beføjelser. Den slovakiske forfatning fastsætter ingen tidsfrister for regeringens tilbagetræden. Der kan dannes et nyt flertal i parlamentet, og præsidenten kan udpege en midlertidig regering.
Både oppositionen og koalitionen har talt imod en teknokrat-regering, så den mest sandsynlige løsning er at udskrive førtidsvalg, som ifølge parlamentets formand Boris Kollár kunne finde sted i maj eller juni 2023.

Tidligere premierminister Peter Pellegrini beskrev regeringens fald som den pæneste gave til slovakker under juletræet. “En dårlig og inkompetent regering er faldet,” sagde Pellegrini på det sociale netværk.

Slovakiets også tidligere premierminister Robert Fico kommenterede i denne uge i en kontroversiel video den anspændte politiske situation i landet. Han sagde bl.a. at almindelige slovakker vil “betale for europæiske politikeres dumhed” samt at “de amerikanske tjenere Heger og Čaputová vil sælge Slovakiets suverænitet” og vil “sprede fattigdom”. ota

Share This