Slovakiets premierminister til USA: Bland jer udenom

Slovakiets tidligere og måske kommende premierminister Robert Fico Foto: MGlen

Slovakiet: I denne uge protesterede den slovakiske premierminister Robert Fico kraftigt mod USA’s indblanding i Slovakiets indre anliggender. Den amerikanske ambassadør i Bratislava, Guatam Rana, udtalte sig nemlig kritisk om Ficos regering planlagte nedlæggelse af en særlig anklagemyndighed for korruption.

“Jeg vil gerne udtrykke min overraskelse over, hvordan USA’s ambassade nu er gået ind i interne slovakiske anliggender. Jeg kan ikke forestille mig, at den slovakiske ambassade i Washington ville udsende en erklæring, hvori den kritiserer og afviser at acceptere nogen lov, der vedrører amerikansk straffelov,” sagde Fico i en video offentliggjort på Facebook.

“Og jeg vil her sige, at jeg ikke ønsker nogen spænding mellem regeringskontoret og den amerikanske ambassade. Jeg ønsker ikke, at forholdet skal være som for eksempel i Budapest, men jeg vil have, at USA tager Slovakiet som en suveræn stat, hvor man ikke længere vil gå efter instruktioner til den amerikanske ambassade, sådan som repræsentanterne for den tidligere regering gjorde. Jeg vil bede den amerikanske ambassadør om at afholde sig fra lignende udtalelser, der griber ind i interne slovakiske anliggender, ” sagde den slovakiske premierminister. ota

Share This