Slovakiet klar til veto mod EU-kvoteordning

Slovakiets premierminister Robert Fico  Foto: MGlen

Slovakiets premierminister Robert Fico Foto: MGlen

Slovakiets premierminister Robert Fico erklærer søndag, at Slovakiet er parat til at nedlægge veto mod EU-kvoteordning og forlanger at der bliver afholdt et EU topmøde om flygtningekrisen. Tjekkiet, Polen og Ungarn bakker op og afviser fortsat at deltage i kvoteordningen

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Slovakiet/Tjekkiet/Polen/Ungarn: Slovakiet vil, om nødvendigt, nedlægge veto mod EU-kvoteordning, når EU’s indenrigsminstre mandag mødes i Bruxelles, og vil kræve indkaldt et særligt EU-topmøde. Det siger Slovakiets premierminister Robert Fico i et interview i tv-stationen TA3 søndag.Robert Fico vil informere Kommissionens formand Jean Claude Juncker om Slovakiets standpunkt.

Han peger blandt andet på, at der var ikke ende på EU-topmøder, da Grækenland kom i økonomisk uføre, men når de centraleuropæiske lande og især Ungarn er bragt i en meget svær situation som ”frontlinjeland” bliver situatione tacklet på en hel anden måde.

Faren for terror vokser, og integration af et stort antal flygtninge og immigranter med muslimsk baggrund er umulig i Slovakiet, siger Fico.

Dertil kommer, at flygtningene vil videre til EU’s rige lande, især Tyskland og Sverige. Derfor vil et kvotesystem ikke kunne virke.

At vedtage kvoteordninger uden om Visegrad-landene vil være et ”elementært brud” på EU´s regler, mener Fico, som samtidig understreger, at Slovakiet vil meget gerne bidrage til en stabilisering i Syrien og Libyen.

Landet er derudover parat til at yde støtte med militært personel, vil gerne være med til at opgradere kontrollen ved Schengens grænser, yde mere økonomisk støtte til nærområderne og aflaste Østrig.

Fico’s standpunkt har bred politisk opbakning i Slovakiet, også lederen af det ungarske parti Most-Hid Béla Bugár støtter kravet om indkaldelse af et særligt EU-topmøde om flygtningesituationen.

Det kristne parti KDH mener, at kristne i Syrien er særlig forfulgte og bør have særlig stor opmærksomhed.

Tjekkiets ministerpræsident Bohuslav Sobotka erklærer søndag ligeledes, at heller Tjekkiet vil ”give efter” ved EU’s møde mandag.

Formanden for det kommunistiske parti i Tjekkiet, Vojtech Filip, mener, at påføres Tjekkiet tvangskvoter bør sagen bringes for EU-domstolen.

Tjekkiet vil gerne hjælpe, siger Sobotka, men ikke under tvang. Som Fico og Orbán lægger han vægt på sammenholdet blandt Visegrad-landene. Også Polen forventes kun at ville gå med til frivillige ordninger.

Share This