Slovakiet har skiftet regeringschef, men koalitionen fortsætter

Slovakiets nu tidligere premierminister Igor Matovic-Foto-David-Duducz


Slovakiet: 1.april fik Slovakiet ny regeringschef. Regeringskoalitionen fortsætter, nu med Eduard Heger i spidsen. Igor Matovic trak sig fra posten som regeringschef som følge af en skandale efter hemmelig import af russisk Sputnik V vacciner, dårlig håndtering af corona pandemien og en uheldig form for kommunikation med vælgerne.

Heger, også fra partiet OLaNO, er en anden type politiker, mindre “jovial” af type og klart mere acceptabel for koalitionspartnerne. Opgaven for den ny ministerpræsident, siger politiske iagttagere, er frem for alt at holde sammen på regeringen og undgå valg i utide.

Fem ud af de seks ministre der under regeringskrisen i marts forlod regeringen er vendt tilbage, så der er, som beskrevet i en analyse i “Balkan Insight” tale om “gammel vin i ny flaske”. Tidligere ministerpræsident og leder af Smer-SD Petter Pellegrini er den sandsynlige nye regeringschef, skulle det komme til snarligt nyvalg med regeringsskift til følge.søren.riishøj

Share This