Slovakiet et år efter valget: Hård og blød populisme

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet: Valget i Slovakiet for et år siden var et chokvalg. Ingen meningsmålinger havde spået så stor fremgang for populistiske og nationalistiske partier. For at undgå nyvalg og med udsigt til det slovakiske EU-formandskab valgte ikke mindre end seks meget forskellige politiske partier, spændende fra det Slovakiske Nationale Parti (SNS) helt over til det ungarske mindretalsparti ”Most, at danne en fælles regering, og trods indbyrdes uenigheder holder den koalition stadig fast.

Slovakiets ministerpræsident er stadig Robert Fico, leder af det socialdemokratiske Smer-SD og aktiv på den politiske scene i Slovakiet over de sidste 30 år, men hans position er blevet svækket siden valget.

Som Dariusz Kalan gør opmærksom på i en analyse i det polske ”Polityka” er Fico’s parti nu iflg. meningsmålingerne godt under de 30 pct. i vælgerstøtte. Det liberale demokrati har det ikke for godt rundt omkring i Europa og slet ikke i Slovakiet. 40 pct. svarer således iflg. en meningsmåling fra ”Focus”, at kvaliteten af demokratiet i Slovakiet er dårlig, 28 pct. vil gerne vende tilbage til kommunismen, 24 pct. til en anden type diktatur og 35 pct. er ikke imod, at Slovakiet helt forlader EU.

De holdninger har givet populistiske og nationalistiske partier ekstra vind i sejlene. I den forbindelse skelner Kalan mellem hård og blød nationalisme og populisme, den bløde manifesteret i Andrej Danko’s Slovakiets Nationale Parti (SNS) og den hårde i Marian Kotleba’s ”Folkepartiet-vort Slovakiet” (LSNS).

Begge står for det kristne fællesskab og kritiserer skarpt den politiske og sociale udvikling i Slovakiet siden landets uafhængighed i 1993. Begge partier får stor opbakning i de arbejdsløshedsplagede områder i det centrale og nordlige Slovakiet, men de protesterer på forskellig måde.

Hvor Kotleba vil omstyrte systemet, vil Danko omforme systemet, gøre det mere ”sundt”. Kotleba’s parti står for hård nationalisme, ønsker Slovakiet ud af både EU og NATO, knytter ideologisk an til den kleriko-fascistiske periode (årene 1940-45) og bruger Hlinka-gardens symboler. Partiet har omkring 9 pct. i meningsmålingerne og får særlig stor opbakning blandt unge, i aldersgruppen 18-39 år hele 23.5 pct.

SNS’ leder, den 42-årige Andrej Danko efterfulgte i 2012 den kontroversielle Jan Slota som partileder. Danko ekskluderede i øvrigt Slota fra partiet anklaget for finansielle uregelmæssigheder. Danko er ikke som Kotleba EU-modstander, men kritiserer skarpt EU’s flygtningepolitik. Han knytter heller ikke an til den fascistiske periode under Anden Verdenskrig, men til det SNS, der blev skabt omkring år 1900, og som virkede i mellemkrigsperioden.

Nationalismen går som sagt ikke længere end, at partiet valgte at gå med i den brede regering sammen med det ungarske mindretalsparti ”Most”, ledet af Bela Bugar. Danko er blevet beskyldt for ”diktatoriske tilbøjeligheder” og for mediecensur.

Efter terror-handlingen i Berlin krævede han et burka-forbud i Slovakiet, til trods for at det muslimske mindretal i landet er ekstremt lavt, på blot omkring de 5.000. Men det ændrer ikke ved, at Andrej Danko iflg. meningsmålingerne rangerer højere end Robert Fico.