Skal Trump møde Putin i Reykjavik?

Donald Trump Foto: Foto: Gage Skidmore

Donald Trump Foto: Foto: Gage Skidmore

 

Rusland/USA: Det britiske Sunday Times og Bloomberg skriver, at Trump og Putin planlægger et topmøde på Island hurtigt efter Trump’s indsættelse som præsident den 20. januar. Oplysningen skulle bygge på en ikke-navngiven kilde knyttet til den russiske ambassade i London.

Topmødet skulle i givet fald være en gentagelse af Reagans og Gorbatjovs berømte topmøde tilbage i 1986 og indvarsle en ny æra i forholdet mellem Rusland og USA og bl.a. føre til underskrivelse af en række nedrustningsaftaler.

Den russiske ambassade afviser oplysningen og ser det hele som et bevidst forsøg fra britisk side på at svække Trump og forhindre en russisk-amerikansk tilnærmelse. Den britiske udenrigsminister Boris Johnson besøgte den 8. januar Trump Tower og havde her bl.a. et møde med Steve Bannon, Trump’s ledende strateg.

Om forholdet til Rusland blev berørt på mødet vides ikke, men er sandsynligt. Også den ny konservative regering i Storbritannien er “høg”, når det gælder politikken over for Rusland. søren riishøj

Share This