Sidste meningsmåling i Polen, højrepopulistisk parti i fremgang

Fra et tidligere valg i Polen, Bosak er i dag medlem af Konfederacja Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Den seneste meningsmåling i Polen, offentliggjort i mediet “Ok Press”, viser uventet store forskydninger i vælgerpræferencerne. Det regerende Lov og Retfærdighedspartiet (PIS) står til at få 34 pct. af stemmerne, hvis der var valg nu. Borgerkoalitionen (KO) ledet af Donald Tusk får uændret 27 pct. Venstrefløjen (“Lewica”) står til 8 pct. Mest opsigtsvækkende er den markante tilbagegang for oppositionspartiet “Polen 250“ (“Polska 2050”), der kun opnår 6 pct., svarende til en tilbagegang på 4 pct. i forhold til sidste måling.

“Konføderationen” , et meget opdelt højrepopulistisk parti, går derimod markant frem, til 11 pct., svarende til en fremgang på hele 5 pct. “Konføderationen” vil kunne være et muligt støtteparti for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) efter det valg, der senest skal afholdes i efteråret 2023. Lige nu tyder meget på, at den nuværende polske regering kan fortsætte i Polen efter valget. Det vil ikke vække glæde toppen i EU. EU fortsætter uforandret sanktionerne over for Polen, men de synes ikke at skabe større opbakning til liberale pro-EU partier. Søren.riishøj

Share This