Serbiens svære dilemma

I Kosovos hovedstad Pristina, Eulex står for The European Union Rule of Law Mission in Kosovo Foto: Ota Tiefenböck


Serbien/Kosovo: Serbiens ministerpræsident Aleksandar Vucic erklærer, at han ikke vil udelukke, at hans land på et eller andet tidspunk vil gå med på sanktioner over for Rusland “i et eller andet omfang”. Serbiens holdninger til brug af sanktioner har forståeligt nok været stærkt påvirket af hændelserne i 1990erne, hvor Serbien som bekendt blev hårdt ramt af økonomiske sanktioner og NATO bombardementer. Vucic erkender, at Serbien er bragt i et dilemma.

De hidtidige holdninger til sanktioner er, siger han, på samme tid rationelle men også seriøse og svære at opretholde. Efter den russiske invasion af Ukraine blev Serbien bragt i en ekstra svær situation. Serbien har ret tætte økonomiske forbindelser til Rusland. I det eneste selskab der handler med olie og olieprodukter i Serbien, “Oil Industry of Serbien (NIS) har to russiske virksomheder aktiemajoriteten. Serbien tøver også derfor med at gå med til sanktioner mod Rusland trods pres fra EU og USA.

I FN stemte Serbien i marts sidste år for resolutionen, der fordømte den russiske invasion, og i april for at udelukke Rusland fra FNs menneskerettighedsorganisation (UNHRC). Det samme gjorde en del lande i Afrika og Latinamerika, der som Serbien er imod brugen af sanktioner. I spørgsmålet om Kosovo holder Serbien fast. Vi vil “på ingen måde” anerkende Kosovo, siger Vucic. Det ville være “kapitulation”. Serbien deltager dog fortsat i de forhandlinger, der på EUs og FNs initiativ løbende føres for at få formindsket spændingerne mellem Serbien og Kosovo. Søren.riishøj

Share This