Serbiens sikkerhedschef fyret. Vesten vil underminere Serbiens suværenitet, siger han

Serbiens parlament i Beograd Foto: Ota Tiefenböck

Serbien: Serbiens præsident Aleksander Vucic har efter pres fra USA og EU følt sig tvunget til at afskedige Aleksander Vulin, chef for landets sikkerhedstjeneste (på engelsk: “Serbia’s Security  and Information Agency”).

I juli indførte USA sanktioner mod ham personligt. Vulin er kendt for sine pro-russiske holdninger. I sin afskedserklæring erklærede Vulin, at hans afskedigelse skyldtes trusler og afspresning (“blackmailing”) fra vestlige lande, slet og ret. Han gik så langt som til at sammenligne sin afskedigelsen med det ultimatum, der blev stillet til Serbien i 1914, under optakten til 1. verdenskrig. Målet for de vestlige lande er at underminere Serbiens suverænitet, siger han, tvinge Serbien til at indføre sanktioner mod Rusland, anerkende Kosovo og tvinge Serbien til at afbryde forbindelserne til Republika Srpska. Næste skridt fra vestlig side kan være et krav om, at Serbien afviser alle investeringer fra Kina.

Vulin blev udnævnt til posten som sikkerhedschef i oktober 2022. Han har tidligere været både forsvarsminister og indenrigsminister. I august i år foreslog han, at Serbien skulle ansøge om optagelse i BRICS. Han er med i ledelsen af Den Socialistiske Bevægelse. Afskedigelsen sker tæt på parlamentsvalget den 17.december. Serbien er EU kandidatland, har fordømt den russiske invasion af Ukraine, men tager ikke del i de vestlige sanktioner mod Rusland. Søren.Riishøj

Share This