Separatisterne vil skabe korridor til Rusland
Ukraine: Separatisterne har planer om at skabe en korridor mellem Rusland og de ukrainske byer i det østlige Ukraine, så russisk militær nemt kan få adgang til de ukrainske områder. Det siger Dmitrij Tymtjuk, direktør for Centret for militær-politiske studier i Ukraine til det ukrainske nyhedsbureau Unian.
“I henhold til vores oplysninger, skal der i nat foregå en aktion, hvis formål er, at militære kolonner skal passere fra Rusland til de østukrainske områder, ” siger Dmitrij Tymtjuk ifølge Unian, og tilføjer, at aktionen er aftalt mellem de russiske militære enheder og lederne af de separatistiske grupperinger i det østlige Ukraine,
Han anfører endvidere, at separatisterne har fået ordre til at organisere provokationer, hvis formål er at retfærdiggøre russernes indgriben i det østlige Ukraine. ota