Separatisterne: Sikkerhed for våbenhvile

Ukraine: Prorussiske separatister vil garantere sikkerhed af internationale eksperter i området, hvor det malaysiske fly styrtede ned torsdag, hvis den ukrainske regering vil indgå våbenhvile. Det meddeler vicepremierminister for den såkaldt Donetsk Folkerepublik, Andrej Purgin ifølge flere ukrainske medier.

Separatisterne meddeler, at de ligeledes er i besiddelse af flyets sorte boks.

”Vi har fundet diverse objekter, givetvis flyets sorte boks, som er blevet transporteret til Donetsk,” siger ”folkerepublikkens”premierminister, Alexander Borodaj.

Stedet hvor flyet forulykkede er i øjeblikket under separatisternes kontrol. Separatisterne har ifølge flere ukrainske medier fjernet resterne af de 298 ofre. 196 af ofrene opbevaret i særlige kølevogne på ulykkestedet, mens det er uklart, hvor de resterende 102 er, skriver ukrainske medier.

Den ukrainske regering beskylder separatisterne for at sabotere efterforskingen af ulykken i et forsøg på at slette beviserne for, at det var en russisk misil, der var skyld i flyets nedstyrtning. ota

Share This