Separatisterne lukker projektet Novorosija

Novorosija Foto: Dim Grits

Novorosija Foto: Dim Grits

Ukraine: De ukrainske separatister meddeler, at projektet Novorosija, oprettelsen af en ny stat i det østlige Ukraine, nu er blevet skrottet. Det skriver den russiske avis Gazeta.Det sker ifølge formand for bevægelsen Novorosija, Oleg Tsarev, blandt andet fordi idéen modsiger den fredsaftale, der er blevet indgået i Minsk i februar.

Udenrigsminister i den såkaldte Folkerepublik Donetsk, Alexander Kofman mener, at lukningen af projektet skyldes, at det lykkedes regeringen i Kijev undertrykke den prorussiske stemning i området, og at man fra Donetsks side ikke har været i stand til at støtte egne tilhængere i Kharkiv og Odessa.

”Vi var ikke i stand til at støtte vores folk i andre regioner, Odessa og Kharkiv, og er derfor nødt til midlertidigt lukke projektet Novorosija. Indtil der vokser en ny politisk kraft, som kan føre bevægelsen videre, siger han. ota

Share This