Separatisterne beder Putin om hjælp

Slavansk

Prorussiske separatister i byen Slavjansk Foto: Euromaidan

Ukraine: Prorussiske separatister i den østurkrainske by Slavjansk anmoder den russiske præsident Vladimir Putin om hjælp. Separatisterne ønsker, at Rusland sender ”fredsbevarende styrker” til Slavjansk, eller i det mindste sende våben, så separatisterne ”kan beskytte byens befolkning for fascisterne”.

Separatisterne har samtidigt indført udgangsforbud om natten.

Separatisternes anmodning til Putin skyldes nattens angreb i byen, hvor tre personer døde og tre andre er blevet alvorligt såret, og som ifølge separatisterne og russiske medier var begået af nationalister fra den højreradikale gruppe Højre Sektor.

Ifølge separatisterne og flere russiske medier er der på stedet for angrebet blevet fundet våben og udstyr af udlandsk fabrikat samt andre genstande, som tilhører Højre Sektor.

Højre Sektor nægter et hvert kendskab til angrebet, som de ukrainske myndigheder betegner som en provokation. Det russiske udenrigsministerium betegner hele episoden som et bevis på, at den ukrainske regering ikke har en seriøs vilje til at afvæbne bevæbnede grupper. ota

https://www.youtube.com/watch?v=U4z1vNK-B9w

Share This