Schweizisk kanton forlanger, at ukrainske flygtninge sælger deres bil for at modtage socialhjælp

Illustrationsfoto: VKras

Schweiz/Ukraine: Den schweiziske kanton Aargau strammer reglerne for ukrainske og andre flygtninge. De skal sælge deres biler, hvis de vil modtage socialhjælp, skriver Aargauer Zeitung.

Ændringen træder i kraft fra den 10. marts. Fra da af skal motorkøretøjer tilhørende personer med behov for beskyttelse også tages i betragtning ved behovsvurderingen tolv måneder efter ankomsten til Schweiz. Det betyder, at flygtningene skal sælge deres bil for at modtage socialhjælp, skal bruge pengene til livets ophold, før de kan modtage socialhjælp.

Det sker ifølge meddelelsen fra den lokale regering, som et led i juridisk ligestilling med andre socialbidragsmodtagere.

I april 2022, cirka to måneder efter krigsudbruddet i Ukraine, indførte kantonen Aargau en særlig bekendtgørelse for mennesker med behov for beskyttelse uden opholdstilladelse. Den regulerer blandt andet ukrainske flygtninges ret til social bistand. Tidligere blev kontanter og værdigenstande som biler eller smykker ikke taget i betragtning. ota

Share This