Savtjenko vil mægle i Østukraine

Nadija Savtjenko Foto: Youtube

Nadija Savtjenko Foto: Youtube

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Ukraine: Den netop løsladte ukrainske pilot og folkehelt Nadija Savtjenko erklærer iflg. Radio Free Europe Research, at hun er villig til at mægle og føre samtaler med separatisterne i Luhansk og Donetsk for at få den årelange konflikt i Østukraine afsluttet.

Udmeldingen kommer overraskende for de fleste. Direkte samtaler, siger hun iflg. de ukrainske medier, er langt mere produktive end dem, der føres officielt mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig.

Hun vil gerne møde separatisternes ledere, Aleksandr Zakhartjenko og Igor Plotnitskij, og hendes udspil er blevet positivt modtaget. Denis Pushilin, udsending for separatistere under Minsk-forhandlingerne, er vilig til at møde Savtjenko, blot hun får officiel status som udsending (“envoy”). Vi er villige til at fastholde dialogen med hende, siger de to separatistledere.

Savtjenko blev arresteret af separatisterne i juni 2014 og derefter ført til Rusland. Hun blev frigivet i forbindelse med en fangeudveksling for få uger siden.

Share This