Saakasjvili træder tilbage som guvernør i Odessa

Tidligere georgiske præsident, nu også tidligere guvernør i Odessa, Mikheil Saakasjvili Foto: Chatham house

Tidligere georgiske præsident, nu også tidligere guvernør i Odessa, Mikheil Saakasjvili Foto: Chatham house

Ukraine: Mikheil Saakasjvili meddeler mandag sin tilbagetræden som guvernør i Odessa.

“Jeg har taget en beslutning om at træde tilbage og starte et nyt kapitel, en ny runde i min politiske kamp”, erklærede han.

Saakasjvili var præsident i Georgien i årene fra 2004 til 2013, han fik ukrainsk statsborgerskab i maj 2015 og blev af Porosjenko udnævnt til guvernør i Odessa samme år, den post han nu forlader.

Efter storsejren til partiet Georgiens Drøm ved valget i Georgien for nylig regnes det for usandsynligt, at han vender tilbage til Georgien. Snarere vil han forsøge sig ved det kommende parlamentsvalg i Ukraine. Men Saakasjvili har før overrasket, så intet er på forhånd udelukket. søren riishøj

https://youtu.be/SJ3mzV59OQg

Share This