Saakasjvili nu i Ukraine

Mikheil Saakasjvili Foto: Uffe Gradel

Ukraine: Det lykkedes Georgiens tidligere præsident og tidligere guvernør i Odessa Mikheil Saakasjvili med magt at krydse den polsk-ukrainske grænse. Saakasjvili opholder sig i øjeblikket i den vestukrainske by Lviv, skriver ukraineske medier.

Mikheil Saakasjvili meddelte tidligere at han vil forsøge at krydse grænsen ved grænseovergangen Krakovets, men ændrede planer og forsøgte at ankomme til landet først i tog fra den polske by Przemysl og senere med bus via grænseovergangen Shehyni, men blev i begge tilfælde afvist.

I første omgang i toget, som ikke vil køre mod den ukrainske grænse med Saakasjvili om board, efterfølgende i bus, hvor han blev nægtet indrejse. Det lykkedes dog efterfølgende Saakasjivili akkompagneret af flere hundrede tilhængere, herunder Ukraines tidligere premierminister Julija Timosjenko, at bryde i gennem grænsen. Saakasjvili fortsatte herefter mod Lviv, hvor han blandt andet blev modtaget af Lvivs borgmester Andrij Sadovij fra partiet Samopomich.

Saakasvili har ifølge ukrainske medier efterfølgende afholdt et folkemøde på Lvivs centrale plads. Det ukrainske politi har ikke foretaget sig noget, og Saakasjvilis ankomst til Ukraine er foreløbigt ikke blevet kommenteret af præsidenten Petro Porosjenko.

Mikheil Saakasjvili var en af hovedpersonerne bag den georgiske Rosenrevolution i 2003 og blev i 2004 og frem til 2013 Georgiens præsident, hvorefter, efter hans parti Den Forenede Nationale Bevægelse tabte valget, emigrerede til USA. I 2015 fik Saakasjvili af Ukraines præsident Petro Porosjenko ukrainsk statsborgerskab og efterfølgende posten som guvernør i Odessa. I november 2016 opsagde Saakasjvili sit job i Odessa, efter egne ord i protest mod Petro Porosjenkos manglende indsats mod korruption. I juli blev han frataget sit ukrainske statsborgerskab. Mikheil Saakasjvili er derudover eftersøgt i Georgien, hvor han står anklaget for magtmisbrug, korruption og endda mord.ota

 

Share This