Saakasjvili advarer mod Putins planer

Putin

Foto: Dreamstime

Rusland/Ukraine/Georgien: Den tidligere georgiske præsident, Mikheil Saakasjvili, advarer ukrainerne mod Rusland og opfordrer de ukrainske myndigheder om at være opmærksomme på sitautionen på den ukrainske halvø Krim, hvor omkring 60 procent af befolkningen er etniske russere. Han er overbevist om, den russiske præsident har planer omkring Krim.

“Den dårlige nyhed er, at Putin med sikkerhed har planer for Krim, den gode nyhed er, at I ved, hvilke planer han har, fordi han allerede har afprøvet den slags i Sydossetien og Abkhasien. Han vil benytte sig af at udstede russiske pas, fremkalde provokationer og vil benytte sin Sortehavsflåde til at etablere en korridor til Krim, siger Mikheil Saaksjvili til det ukrainske EspressoTV.

Han er overbevist om, at russerne vil forsøge at etablere en korridor langs Sortehavet, fra Abkhasien, Krasnodar regionen, Krim, Odessa, Nikolaev og igennem Moldova til Transdnjestr. ota

Share This