Russiske banker indgår aftale med Kina

Illustrationsfoto: Petr Kratochvil

Rusland: Russiske banker tilslutter sig nu det kinesiske betalingssystem UnionPay, her hvor Mastercard og Visa bliver ramt af begrænsninger. Det meddelte den russiske centralbank søndag.

De multinationale betalingskort stopper med virkning fra 9. marts som følge af sanktionerne. Derefter vil Rusland tilslutte sig det kinesiske system UnionPay, som bliver koblet sammen med det russiske betalingsnetværk Mir.

Russisk udstedte Mastercard- og Visa-kort vil dog kunne bruges indtil udløbsdatoen, men kun i Rusland.

Langt størstedelen af de russiske banker har nu tilsluttet sig UnionPay. Systemet blev indført i Kina i 2002, og siden 2005 har det fungeret internationalt. Betalingskortet kan bruges i 180 lande, heriblandt Ungarn, Polen, Tyskland, Italien og Østrig. Michael.skovgaard

Share This