Russisk ortodoks kirke udskifter metropolit i Minsk med en Lukasjenko loyal

En kirke i Hviderusland Foto: Ввласенко

Rusland/Hviderusland: Den russiske ortodokse kirke har udskiftet metropolit for den hviderussiske kirke, Pavel. Hans stilling som den øverste i den hviderussiske kirke bliver overtaget af biskoppen Venijamin, skriver den russiske avis Kommersant.

Kirken har ikke begrundet udskiftningen i toppen af den hviderussiske kirke, men Kommenrsant peger på, at metropolit Pavel havde opfordret Alexander Lukasjenko til at stoppe volden mod demonstranterne.

Ifølge Radio Svoboda havde Pavel i første omgang gratuleret Lukasjenko med sejren i valget, men havde senere undskyldt sin handling. Efterfølgende besøgte han sårede demonstranter på hospitalerne.

Det er ifølge avisen Belarusskij Partizan første gang, at en hviderusser står i spidsen for den hviderussiske ortodokse kirke. ota 

Share This