Russisk økonomi i knæ? Nej, alle fakta tyder på, at den lever i bedste velgående.

Af Michael Skovgaard

Rusland: Vestlige politikere er sejrssikre, når det gælder sanktionerne mod Rusland.  Den tyske kansler Olaf Scholz har således kaldt dem for yderst virksomme. I april 2022 udtalte Joe Biden, at den russiske økonomi ville blive tvunget i knæ og totalt isoleret. Også formanden for EU-kommissionen Ursula von der Leyen har udtalt, at Kreml får lov at bøde for angrebet på Ukraine. Den samme forestilling om et nært forestående russisk kollaps florerer i hovedparten af vestlige medier og i den gængse „bevidsthed“ på de sociale medier.

Flere tyske kilder peger imidlertid på, at det ikke er gået sådan. Det har nok snarere været ønsketænkning. For Focus Online har Gabor Steingart opregnet, at Rusland ikke er så sårbart økonomisk set som hidtil antaget.

Verdens største råstofmagt lever i bedste velgående. Nok har landet mistet kunder i Vesten, men det er blevet opvejet af nye kunder i andre dele af verden, og der bliver afregnet i andre valutaer end dollar.

Under det nyligt afsluttede økonomiske forum i Skt Petersborg var afkoblingen fra dollar et emne, som tiltrak stor opmærksomhed. Flere lande ville gerne vide, hvordan man lever med at blive udelukket fra SWIFT-samarbejdet og brugen af dollar som betalingsmiddel.

Rusland er ikke blevet en paria i verdenssamfundet, hvilket mange havde spået, men tværtimod en rollemodel for andre lande, som vil slippe ud af USA‘s indflydelsessfære.

Her 16 måneder efter starten på krigen og diverse sanktionspakker ser virkeligheden sådan ud:

Den russiske valuta er stabiliseret. Betalinger i fremmed valuta er forbudt, og alle russiske indtægter bliver afregnet i rubler. I maj 2023 lå inflationen på sølle 2,5 procent. Tidligere skulle man betale 144 rubler for 1 euro. Nu lyder tallet på 90 rubler. Ifølge professor Alexander Libman fra Freie Universität i Berlin er der således ikke tale om en russisk valutakrise.

Ruslands naboer har afløst vestlige lande som vigtigste handelspartnere. Det er i første række Tyrkiet, Kasakhstan, Kina, Armenien og Indien. Nogle af disse lande overholder sanktionerne mod Rusland, men finder kreative måder at omgå dem på. Og der er en øget parallelimport via disse lande af stort set alle varer, som er underlagt Vestens sanktioner. Hertil kommer et land som Brasilien, der importerer store mængder gødning fra Rusland, og flere afrikanske lande, som åbenlyst støtter Rusland.

Kinesisk teknologi erstatter vestlig teknologi. Efter forbuddet mod eksport af især dyre biler til Rusland har Kina overtaget det marked og fortrænger de store europæiske og sydkoreanske mærker som VW, Kia og Hyundai. Og hvis man endelig som russer vil købe en dyr luksusbil, kan den parallelimporteres via flere arabiske lande.

Og Ruslands reserver lader til at være stabile. Selv om landet har mistet indtægter fra gas og olie set i forhold til niveauet før krigen, er det ikke noget, der mærkbart rammer den russiske økonomi. I de fire første måneder af 2023 har Rusland blot tjent 22 procent mindre i forhold til samme tidsrum i 2022. Derudover har Moskva stabile reserver i form af guld og dollar.

Der er heller ikke udsigt til en større recession eller nedgang i det russiske BNP for 2023 og 2024. Det tysk-russiske handelskammer har oplistet prognoser fra OECD, IMF, diverse banker og finansinstitutter. Nok er der uenighed, men prognoserne svinger fra minus 2 procent til plus 2 procent for 2023. Alle prognoser viser en fremgang for 2024. Desuden peger de seneste tal på faldende arbejdsløshed i Rusland. Til sammenligning tegner der sig mere dystre udsigter for den tyske økonomi, som oplever en boomerang-effekt af sanktionerne i form af voldsomme stigninger på energipriser, som især rammer sværindustrien og den kemiske industri hårdt.

Endelig drager Rusland fordel af at overtage de mange virksomheder, som bliver forladt af amerikanske og vesteuropæiske ejere, til en spotpris med store tab til følge for ejerne. Således tabte Renault 700 mio. euro i 2022, da man trak sig ud af Rusland. Året før havde firmaet noteret et overskud på 967 mio. euro. Renault solgte fabrikken i Moskva til Rusland for 1 rubel – dog med en tilbagekøbsklausul. Siden den russiske overtagelse bliver der nu produceret biler af mærket Moskvitj, som nu er blevet genoplivet.