Russisk flag i Rio de Janeiro indbringer lejlighed i Moskva

Hviderussisk hold bed åbningsceremonien i Rio Foto: Tomaz Silva/Agência Brasil

Hviderussisk hold ved åbningsceremonien i Rio
Foto: Tomaz Silva/Agência Brasil

Hviderusland/Rusland: Den hviderussiske deltager ved OL i Rio de Janeiro, som ved åbningsceremonien marcherede med et russisk flag, kan nu glæde sig over en lejlighed i Moskva. En ukendt russisk rigmand blev så begejstret over hviderusserens handling, at han har foræret ham en lejlighed i Moskva, skriver den hviderussiske nyhedsserver UDF.

“Jeg må indrømme, at den slags ikke sker hver dag, at nogen spørger mig om hjælp med at forære en lejlighed væk. Jeg vil ikke sige mere, blot, at lejligheden eksisterer, siger talsmand for det russiske udenrigsministerium Marija Zacharova, som den ukendte giver har spurgt om hjælp.

Hviderusseren Andrej Famotjkin fik for sin handling ligeledes ros i sit hjemland Hviderusland, hvor han fik personlig ros af landets præsident Aleksander Lukasjenko. ota

Share This