Rusland vil fordømme genforening af Tyskland

Berlinmuren efter Murens fald Foto: Victorgrigas

Berlinmuren efter Murens fald Foto: Victorgrigas

Rusland/Tyskland: Det russiske parlament behandler i øjeblikket et forslag om at udarbejde en officiel erklæring, som fordømmer genforeningen af Tyskland efter Murens fald. Det skriver det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS. Grunden til de russiske lovgiveres pludselige interesse for genforening af Tyskland er, at Europarådets Parlamentariske Forsamling beskyldte Rusland for annektering af den ukrainske halvø Krim.

Ifølge de russiske lovgivere, skete annekteringen af Krim fuldt lovligt efter en folkeafstemning, hvor 97 procent af borgerne på Krim stemte for. Der er derfor ikke tale om annektering, men genforening, mener russerne.

Talsmand for den russiske Statsduma Sergej Narisjkin mener, at hvis man skal kalde genforeningen af Krim med Rusland for annektering, ville det være logisk også at kalde den tyske genforening for, at Vesttyskland har annekteret Østtyskland. Her var der til forskel for Krim oven i købet ingen folkeafstemning, mener Sergej Narisjkin. ota

Share This