Ad

Rusland klar til at hjælpe Lukasjenko

Rusland/Hviderusland: Rusland er parat til at komme Hviderusland til undsætning og sikre landets sikkerhed, hvis Hviderusland beder om det. Det sagde Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko efter samtale med Ruslands præsident Vladimir Putin lørdag, skriver det hviderussiske nyhedsbureau Belta. 

Lukasjenko gav desuden udtryk for, at han er foruroliget over militære øvelser i nabolandene Polen og Litauen. Senere lørdag meddelte han, at han vil overføre militære enheder til landets vestgrænse.

Lukasjenko præciserede i sin udtalelse ikke, hvad hjælp han kan få fra Rusland, blot understregede, at Rusland og Hviderusland har en aftale om militært samarbejde.

Han afviste samtidig Polen og de baltiske lande, som havde tilbudt sig som mæglere i konflikten i Hviderusland. ota