Rusland-Kina: Samhandel i frit fald

Kina skal være en af Ruslands vigtigste handelspartnere, men der er langtfra det russiske ønske til virkelighed, da samhandelen mellem de to lande er stærkt faldende

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: I begyndelsen af september tog Vladimir Putin del i festlighederne i Beijing i forbindelse med højtideligheden af 70-året for afslutningen af Anden Verdenskrig.For Rusland er Kina, i takt med den ny kolde krig med Vesten, blevet en vigtig ”strategisk partner”. Kina og BRICS-samarbejdet skal gerne begrænse virkningen af de vestlige sanktioner, men virkeligheden er langtfra som ønsket.

I årene fra 2003-2012 steg vareudvekslingen mellem Kina og Rusland i gennemsnit 26.4 procent om året, og det trods den globale finansielle krise i 2008-09.

I 2010 var Kina blevet Ruslands vigtigste handelspartner efter EU, men siden er der opstået problemer. I første halvdel af 2015 faldt samhandelen med ikke mindre end 31.4 procent, helt ned til 31 milliarder dollars og er langt fra målet om at nå et niveau på 100 milliarder.

Ruslands import fra Kina er faldet 36.2 procent, mens omfanget af kinesiske investeringer i Rusland faldt i de første 7 måneder af 2015 med 20 procent.

En hovedårsag til nedgangene er faldet i energi- og råvarepriserne, olieprisen alene er faldet med 61.4 procent. Dertil kommer den generelle økonomiske nedgang i den russiske økonomi, den faldende rubelkurs samt store finansieringsproblemer for russiske virksomheder, hvilket i sig selv begrænser importen stærkt.

Rusland er i dag blot Kinas 15. vigtigste handelspartner, så der er lang vej før målet er nået. Og priserne er ikke det eneste problem, der er for eksempel også handelstekniske, bureaukratiske og infrastrukturelle problemer, der skal løses.