Rusland kan mærke de økonomiske sanktioner, men hvor meget?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Efter skærpelsen af de vestlige sanktioner har Rusland taget ekstraordinære midler i brug og indledt en offensiv for at begrænse de negative virkninger. At de vestlige sanktioner kan mærkes, er helt givet. En analyse i ”Euronews” (23-4-2022) forsøger at nå frem til omfanget. I takt med at Vesten har afskåret Rusland fra dets udenlandske reserver samt standset eksporten til Rusland af vigtige teknologier og indført flere andre restriktioner, har Kreml lanceret drastiske midler for at beskytte landets økonomi bedst muligt. Eksempelvis er renten sat helt op til 20 pct., der er indført kapital kontrol, og russiske virksomheder er tvunget til at konvertere deres overskud til rubler. Umiddelbart betød de indgreb et rentefald og på kort sigt et revaluering af rublen. Men de negative virkninger af sanktionerne lader sig ikke skjule.

Prisstigningerne er de højeste siden 2002, i sidste måned helt oppe på 17.2 pct iflg. ”Rosstat”. Den Internationale Valutafond (IMF) venter lavere prisstigninger i år i udviklingslandene end i Rusland, 8.7 pct. i 2022 mod 5.7 pct. sidste år. Prisen på et kilo sukker er steget 77 pct. i Rusland, på grøntsager mellem 30 og 50 pct. Russiske virksomheder er blevet tvunget til at lukke. Produktion af tanks lider under den manglende import af delkomponenter. Lada og Renault har lukket deres virksomheder. Samlet har over 300 virksomheder har trukket sig ud af Rusland.

Vigtige leverancer udefra udebliver, da container-virksomheder som Maersk, UPS, DHL og andre transportvirksomheder har forladt Rusland. Værdien af russiske statsobligationer er ikke overraskende faldet markant. De langsigtede følger af de vestlige sanktioner er svære at bedømme, fastslår økonomer. Vi må fx kende kvaliteten af de varer, som Rusland skal producere selv og i hvilket omfang virksomheder i Rusland vil blive videreført af lande, der ikke deltager i sanktionerne. Eksporten af olie og gas er indtil videre nogenlunde opretholdt. Så længe det er tilfældet vil Rusland undgå et regulært økonomisk kollaps, lyder det. Skulle al import af energi til vestlige lande ophøre vil det iflg. beregninger betyde et fald i Ruslands bruttonationalprodukt (BNP) på 15-20 pct. Rusland får dagligt 787 mio. euro i indtægter fra eksport af olie og gas til Europa. Over de næste år vil øget eksport til Kina delvist kunne kompensere et muligt stop for eksport til Vesten.