Rusland forbyder ukrainsk frugt og grøntsager

Foto: Sven Teschke

Foto: Sven Teschke

Rusland/Ukraine: Rusland indfører forbud mod import af ukrainsk frugt og grøntsager samt alle vegetabilske produkter, som af de russiske myndigheder betegnes som forkert mærket og med oprindelse i EU. Det skriver det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.Rusland indførte forbud mod import af frugt og grøntsager fra EU, USA, Canada, Australien og Norge i september, som et svar på sanktionerne mod Rusland, det er derfor ulovligt at sælge frugt og grøntsager fra disse lande i Rusland.

De russiske myndigheder har ifølge ITAR-TASS mistanke om, at europæisk frugt og grøntsager bliver ompakket i Ukraine og sendt videre til Rusland.

Rusland har i dag ligeledes indført forbud mod import af oksekød og oksekødsprodukter fra EU. ota

Share This