Rusland: Donbas skal forblive en del af Ukraine
Ukraine/Rusland: Donbas skal også fremover blive en del af Ukraine, men skal have autonomi. Det siger den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov til Interfax Ukraine, skriver den russiske nyhedsserver RBTH.
Det østlige Ukraine skal ifølge Lavrov have mulighed for ”at sikre sine finansielle behov på baggrund af en aftale med centralmagten, have mulighed for at bruge russisk som hovedsprog, samt at fejre sine egne nationaldage, og ikke dage, som området er tvunget til af resten af landet”.
”Man er nødt til at tage hensyn til realiteterne, man kan ikke tvinge landet en ideologi, hvis der eksisterer flere ideologier i landet, siger Sergej Lavrov og nævner den nationalistiske leder Sepan Banderas fødselsdag som eksempel. ota