Rusland: Atombrændsel i Ukraine truer sikkerheden i Europa

 

Atomkraftværket i Zaporozje er Europas største atomkraftværk  Foto: Ralf 1969

Atomkraftværket i Zaporozje er Europas største atomkraftværk Foto: Ralf 1969

Rusland: De ukrainske atomkraftværker udgør en alvorlig risiko for den europæiske sikkerhed. Det mener der russiske udenrigsministerium ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.Grunden til russernes bekymring er, at Ukraine er gået over til at bruge amerikansk atombrændsel, som ikke egner sig til de sovjetisk opførte atomkraftværker i Ukraine.

”Det er som om Tjernobyl katastrofen ikke har givet Kijev myndighederne en lektion om videnskabelig brug af atomenergi,” skriver det russiske ministerium i en officiel udtalelse.

”Konsekvenserne af eventuelle ulykker må myndighederne i Kijev og de amerikanske leverandører tage,” tilføjes der i den russiske udtalelse.

Ministeriets udtalelse er ifølge ITAR-TASS baseret på en bekymrig fra russiske eksperter. De mener, at en ændring fra russisk fremstillet atombrændsel til amerikansk fremstillet brændsel, sådan som det eksemlevis er sket på det ukrainske atomkraftværk i Zaporozje, er en direkte trussel mod sikkerheden, da det amerikanske atombrændsel ikke egner sig til brug i kraftværker fra Sovjetunionens tid.

Hverken ukrainske myndigheder eller USA har foreløbigt kommenteret den russiske udtalelse. ota

Share This