Rumæniens, fra et emigration til immigration land

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rumænien: Under Ceausescu stod rumænerne i kø for at købe fødevarer. I dag ser vi flygtninge fra Ukraine stå i kø for at få social bistand og husly. Immigranter fra asiatiske lande står i kø for at få arbejdstilladelse. Rumænien er kort sagt blevet forvandlet fra et emigrant til et immigrant land. Over de sidste 10 år har Rumænien haft en gennemsnitlig årlig vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 4.7 pct. I 2010 lå landets BNP pr. indbygger på 53 pct. af EU gennemsnittet. I dag er tallet 74 pct., klart højere. Befolkningstallet fra 23.2 mio. i 2010 til 19.9 mio. i dag.

Manglen på arbejdskraft er særlig markant på barer, hoteller og restauranter, og, nok så væsentligt, inden for bygge og anlæg. Her er der brug for over 100.000 flere beskæftigede. Rumænien modtager mange penge fra EU, fra den nye post-corona genopbygningsfond alene 27 mia. euro. Men det kræver mere arbejdskraft for at få de penge brugt, typisk til miljø og infrastruktur projekter.

En hindring er de ufleksible skatteregler, som modvirker at især kvinder med børn tager deltidsarbejde. Nogle rumænere er vendt hjem, men ikke tilstrækkeligt mange. Sammenlagt skønnes der at opholde sig 113.500 ikke-EU borgere i Rumænien. Det tal dækker ikke indvandringen fra Ukraine. Dertil kommer, at 200.000 fra nabolandet Moldova opholder sig i Rumænien. FN har skønnet, at der i 2030 vil være 600.000 ikke-rumænere i landet, og det uden, at indvandrere fra Moldova er medregnet.

Kort sagt, Rumænien er blevet et immigrant land. Men ikke alt går godt. Den økonomiske vækst har været høj, men ventes at falde til 2.5 pct. i år på grund af lavere gennemsnitlig vækst i EU. Prisstigningerne ventes i 2023 at være 9.7 pct. mod 12 pct. i 2022. Det er problematisk, at den økonomiske vækst mest skyldes øget indenlandsk efterspørgsel, ikke øget eksport. Underskuddet i udenrigshandelen og på de offentlige finanser vokser. Uligheden og dermed fattigdommen er for høj, dermed også den sociale utilfredshed.