Rumænien, status efter de seneste demonstrationer

En tidligere demonstration i Bukarest Foto: FB

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU 

Rumænien: Weekenden$s voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi har igen bragt Rumænien i det internationale søgelys. Mange har forsøgt at forklare, hvorfor det er kommet så vidt.

Følgende er vigtigt at holde sig for øje:

• Siden 2012 har Rumænien haft en ”demonstrationskultur”. Politologer taler om ”massedemonstrationspolitik” (”politics of mass demonstrations”). Valg fører ikke til mere stabilitet, tilliden til de politiske institutioner, politikere og politik generelt er meget lav.
• Demonstrationernes omfang er blevet styrket via stærkt stigende brug af de sociale medier. De seneste demonstrationer var organiseret af rumænere, der arbejder i udlandet. Over 100.000 rejste hjem for at demonstrere. Der skønnes at op mod 5 mio. rumænere arbejder i udlandet.
• Korruptionen er høj i Rumænien er høj, men ikke højere end i mange andre lande rundt om i Europa. I sidste måling fra Transparancy lå Rumænien på en 57. plads, Ungarn fx på en 60. plads.
• Den økonomiske vækst i Rumænien har i de sidste år været høj, helt oppe på 7 pct. Det har, som skrevet i det polske ”Gazeta Wyborcza” givet det udskældte rumænske Socialdemokrati (PSD), regeringspartiet, vælgerstøtte på omkring 40 pct. i meningsmålinger. Nyvalg vil med andre ord ikke nødvendigvis føre til regeringsskifte. Rumænien havde sidst valg i december 2016.
• Rumænien har i årevis haft magtkampe mellem præsidenten (Klaus Iohannis) og skiftende regeringer. Det skaber endnu mere ustabilitet. Regeringen planlægger en rigsretssag mod Klaus Iohannis, men den er meget svær at gennemføre. Der er præsidentvalg i Rumænien i 2019.
• I de seneste år har det den særlige antikorruptionsenhed (DNA) under Laura Kövesi’s ledelse meget aktivt engageret sig i kampen mod korruption. 713 embedsfolk og adskillige politikere, deriblandt 28 borgmestre og en senator, blev anklaget alene i året 2017. For nogle måneder siden blev Kövesi afsat fra posten. Regeringen har den opfattelse, at DNA handler partisk. Johannis underskrev hendes afskedigelse, da Forfatningsdomstolen accepterede den.
• Der er blevet rejst korruptionsanklager også mod ledende politikere. Tilbage i 2014 blev Adrian Nastase idømt flere års fængsel for bestikkelse. PDS’ leder Liviu Dragnea er beskyldt for at have forfalsket underskrifter i forbindelse med en tidligere folkeafstemning, der handlede om afskedigelse af nu forhenværende præsident Traian Basescu. Senere er han anklaget for at have ansat folk i sit parti i det der kaldes fiktive stillinger. Der kræves 3 ½ års straf!
• Straffene for korruption har kort sagt været meget hårde. Den socialdemokratiske regering har derfor fremlagt love, der skal lempe straffens omfang, hvis der ikke er tale om personlig vinding, ligesom der skal være lavere straf for folk med en lav indkomst. De lovændringer er blevet mødt med protester. Også Kommissionen og Venedig-kommissionen har reageret.
• Ændringer i Rumænien skabes ikke blot via nyvalg, ikke så længe så få borgere engagerer sig politik. Demonstrationer skaber ikke i sig selv mindre korruption og bedre politikere. Rumænien er slet ikke eneste eksempel på ”massedemonstrationspolitik”, den type politik er voksende i andre lande.