Ad

Rafal Traskowski populær, men næppe en oppositionensleder

Trzaskowski plakat i den polske by Klodzko Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Der skal efter planen afholdes valg i Polen senest i 2023, men det kan meget vel ske inden da. Det regerende Forenet Højre er dybt splittet, reelt har Polen lige nu en mindretalsregering ledet af Lov og Retfærdighedspartiet. At dømme efter meningsmålingerne vil Jaroslaw Kaczynski’s parti gå mærkbart tilbage, hvis der bliver udskrevet valg nu. Men er oppositionen klar til valg? Vil den kunne samarbejde? Det er to af de helt store spørgsmål.

Særligt fokus er der naturligt nok på Borgerplatformen. Borgerplatformen har tidligere haft regeringsmagten, men befinder sig i dag i en alvorlig krise. Meningsmålingerne er bestemt ikke gode. Ved præsidentvalget i 2019 opnåede partiets kandidat Rafal Trzaskowski, Warszawa´s borgmester, hele 10 mio. stemmer og var kun få promille fra at slå den siddende præsident Andzej Duda i anden runde.

Efter valget forsøgte han at fastholde populariteten og opbakningen gennem at oprette sin egen borgerbevægelse (”ruch obywatelski”), men begejstringen for projektet er dalet. Nogle mener, at Traskowski reelt har opgivet sit projekt. Bevægelsen skulle efter hensigten være et ”apolitisk” og ikke formelt forbundet med et bestemt parti. Målet har været bredt styrke af den folkelige modstand mod regeringen, ikke mindst blandt de yngre og lokalt. Men i stedet for sammenhold blev vi, som beskrevet i en analyse i ”Polityka” (17.2021) vidner til en rivalisering mellem Trzaskowski og Borgerplatformens leder Boris Budka, der slet ikke har samme høje vælgertække som Rafal Trzaskowski.

Der er planlagt forskellige politiske festivals og campus’er hen over sommeren for at opretholde gejsten. Men COVID-19 pandemien har, ganske som i Danmark, i sig selv gjort det meget svært at afholde dem. Der er også igangsat forskellige lokale initiativer i forsøg på at styrke kampen mod regeringen. Men spørgsmålet er, om oppositionen vil kunne fremstå samlet politisk og ledelsesmæssigt.

At dømme efter popularitetsmålinger, fx fra instituttet IBRIS, er Trzaskowski klart på førstepladsen og dermed den mest naturlige leder for oppositionen frem til det kommende valg. Spørgsmålet er, om Trzaskowki vil opgive posten som borgmester for i stedet at koncentrere sig om landspolitikken. Det er ikke særlig sandsynligt lige nu. Det vil uundgåeligt føre ham ud i en magtkamp med kredsen om Borgerplatformens nuværende leder Boris Budka, der frygter ethvert skridt taget af Trzaskowski.

Splittelsen i Borgerplatformen gør det blot endnu mere sandsynligt, at Holownia’s ”Polen 2050” bliver det klart største oppositionsparti. Måske dårlige meningsmålinger vil kunne få Borgerplatformen og Trzaskowski til at skifte mening og strategi og skabe en enig front mod regeringen. Tiden vil vise, om det kan lade sig gøre. Regeringen ser naturligvis gerne en splittet opposition.

Den 4. maj fik regeringen loven om EU’s genopretningsfond vedtaget i parlamentet. Var det ikke sket, ville Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) med stor sandsynlighed have udskrevet nyvalg.