Putin og højrefløjen i USA

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/USA: Vladimir Putin er en faktor i amerikansk indenrigspolitik. Krim og Donbas og ”krigen” mellem Ukraine og Rusland samt Ruslands tættere partnerskab med Kina har været udfordringer for USA i flere år. Som Tomasz Zalewski meget rigtigt skriver i en interessant analyse det polske ”Polityka” (6/2020), var forholdet mellem Obama og Putin på frysepunktet. Deres ”kemi” passede slet ikke sammen. Bedre var forholdet til USA’s daværende udenrigsminister (Kerry). 

Demokraterne i USA har fulgt den mest anti-russiske linje. Donald Trump og den republikanske højrefløj derimod har ikke de samme indvendinger over for Rusland. Zalewski henviser til flere interessante meningsmålinger  (fra bl.a. ”Morning Consult-Politico”). En måling fra 2017 viste, at hele 49 pct. af registrerede republikanere betragter Rusland som USA’s allierede.

Vurderingen af Putin selv er blevet mere positiv, 32 pct. af republikanerne vurderer ham nu positivt. Målinger fra ”Pew Research Center” viser, at opbakningen til Vladimir Putin er dobbelt så høj hos republikanerne i forhold til demokraterne. I hele befolkningen vurderer 28 pct. af de adspurgte Rusland positivt, for mange vel et overraskende højt tal.

Målinger gennemført af forsvaret viser at 46 pct. af soldaterne ser Rusland som USA’s allierede, i hele befolkningen er tallet som sagt lavere, på 28 pct. Iflg. Pentagon er årsagen ”russisk disinformation”. Anonyme kilder peger på påvirkningen fra Det Hvide Hus som hovedårsagen. Impulsen til at værdsætte Rusland og Putin højt skal vurderes i sammenhæng med amerikansk indenrigspolitik.

De mislykkede krige i Afghanistan og Irak har også haft deres virkning. Dertil kommer, at sekulariseringen er steget, færre amerikanere går i kirke, den liberale trend er vokset, fx når det gælder holdningerne til ægteskaber mellem homoseksuelle og LBGT, MeToo bevægelsen og indvandringen.

Disse ”trends” vækker stigende modstand i  den amerikanske befolkning, den del der holder fast i de klassiske dyder. De kredse ser Vladimir Putin som forsvarer for de klassiske højre-værdier og som modstander af den voksende globalisering og holdningsmæssige relativisme. At Putin håner demokraterne for et dårligt gennemført primærvalg fænger ikke republikanerne.

USA har jo selv mange gange kritiseret forhold i Rusland. Putins Rusland ses som en forvarer for kristendommen, og som kæmper mod illegal indvandring, kort sagt som en allieret i kampen mod den herskende elite. En af trumpismens ideologiske fædre, Pat Buchanan roste ligefrem Putin, så ham en beskytter af den kristne civilisation.

Under den gamle kolde krig var republikanere og demokratier enige om at betragte Sovjetunionen som hovedfjenden både geopolitisk og ideologisk. Kommunismen fængede ikke ret mange amerikanere under den kolde krig, det er helt anderledes, når det gælder russisk national-konservatismen i dag. Kina er vokset i styrke, og fokus i amerikansk udenrigspolitik er mere  rettet mod Asien og Mellemøsten end mod Rusland.