Ad

Putin og Biden´s telefonmøde, ikke ”re-set”, men en forlængelse af New START aftalen

Putin og Biden i 2011 Foto:The White House

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/USA: Telefonmødet mellem Biden og Putin for få dage siden har fået mange kommentarer med på vejen. Mødet fandt efter det oplyste sted efter opfordring fra Putin. Biden sagde ja, men det var ham, der ringede Putin op. Så det gik for sig på god diplomatisk vis. Det vigtigste resultat fra mødet var forlængelse af den strategiske våbenbegrænsningsaftale (New START aftalen) i foreløbig fem år.

Forud for mødet havde eksperter udformet de nødvendige dokumenter. New START blev aftalt tilbage i 2010, under Obama. Aftalen sætter loft over mængden af strategiske offensive våben. De kommende års forhandlinger om en ny aftale bliver ikke lette. Der skal tages stilling til de nye våbentyper, og det bliver formodentlig også forsøgt at få Kina inddraget. Det sidste bliver svært.

Forholdet mellem Kina og USA ser ikke ud til at blive bedre under Biden. Vi opnår heller ikke et ”re-set” i forholdet mellem USA og Rusland sådan som under Obama. Telefonmødet er kaldt ”business-like”. Handel og økonomi blev berørt, også mulighederne fremskridt, når det gælder Iran. Rusland er dog ikke villig til at ændre den gamle Iran-atomaftale fra før, Donald Trump kom til.

De rigtig svære emner var også på dagsordenen, eksempelvis spørgsmål relateret til Krim og Østukraine samt beskyldninger om russisk hacking af amerikanske offentlige institutioner, russisk støtte til anti-amerikanske militser i Afghanistan og naturligvis menneskeretssituationen i Rusland, lige nu Navalnyj-sagen. Set fra Rusland er der tale om dobbeltstandarder, for USA har under påskud om forsvar af menneskerettigheder mange gange blandet sig i interne russiske forhold og også i Ruslands nære udland, støttet de ”farvede revolutioner”.

Yderligere NATO-udvidelser helt op til Ruslands grænser er ikke udelukket. De langstrakte ydre grænser og følelsen af geostrategisk og teknologisk sårbarhed præger meget naturligt de russisk sikkerheds- og udenrigspolitiske doktriner. Geopolitik er helt centralt. Det russiske territorium er svært at forsvare, men Rusland drager fordel af de lange afstande og klimaet. Efter sejre på slagmarken er det russiske territorium blevet udvidet eller generobret, med Sovjetunionens undergang blev det bombet århundreder tilbage.

Det russiske territorium er hele 17 mio. km2, landegrænsen er næsten 20.000 km og kystlinjen på 37.000 km.  Igennem historien har angriberne næsten stået i kø. Mongolerne angreb i det 13. århundrede, senere polakker og litauer, svenskere og tyrkere. Napoleon og Hitler har som bekendt også været på banen.