Ad

Putin blæser på EU. Hvad er Moskvas masterplan, og hvor står Tyskland og Frankrig?

Vladimir Putin Foto- Kremlin.ru

Af Michael Skovgaard

Rusland: Efter Josep Borrells katastrofale besøg i Moskva har Rusland optrappet retorikken for at sende et klart budskab. Det skriver den polske nyhedsportal wpolityce.pl i en kommentar.

Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov har antydet, at Rusland er rede til at kappe forbindelserne til EU, hvis der kommer flere sanktioner som følge af fængslingen af Alexej Navalnyj. Udsagnet blev modereret en anelse af Kremls talsmand Dmitrij Peskov, som påpegede, at Rusland er rede til at samarbejde med EU, hvis man kan undgå sanktioner.

I weekenden sagde Putin, at man ikke agter at forlade Donbas-regionen i Ukraine. Han sagde også, at Rusland umiddelbart ikke har intentioner om at spærre internettet eller blokere diverse sites, men at man kan blive tvunget til det om nødvendigt.

Et forsøg på at tolke disse signaler er blevet uddybet af den Moskva-baserede tænketank Valdai Club. Ifølge dens eksperter nægter Rusland at deltage i diskussioner med EU om russisk indenrigspolitik. Ifølge Dimitri Suslov er det et klart signal til Tyskland, Frankrig og Italien om, at de skal få styr på EU-kommissionen, som ifølge Moskva ikke er en repræsentativ størrelse for den politiske virkelighed i de europæiske lande.

Rusland håber, at Tysklands tøven med at brænde broer vil blive afgørende for at få resten af Europa til at blande sig uden om russiske forhold.

Formålet med den russiske strategi er at sætte klare grænser for, hvad der skal diskuteres mellem EU og Rusland. Det er således udelukket, at EU skal blande sig i, hvad der foregår med hensyn til Hviderusland, Ukraine, staterne i Kaukasus og Moldova. Årsagen skulle være, at en dialog med EU om dette automatisk vil inddrage Polen og de baltiske lande, og Rusland ønsker ikke at diskutere noget som helst med EU i denne sammenhæng.

Derfor vil Rusland fremover koncentrere sig om direkte bilaterale forbindelser til Berlin, Paris og Rom uden om EU, hedder det videre i analysen.

Denne nye strategi bliver underbygget af Nord Stream 2. Et russisk-europæisk projekt bliver forankret i Greifswald i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern med henblik på at undgå amerikanske sanktioner. Og selv om EU har krævet sanktioner mod Rusland i denne forbindelse, er der ingen tegn på, at den tyske regering agter at følge EU‘s krav om et stop for NS II.

Direktøren for Valdai Club – Timofej Bardasjov – går skridtet videre og påpeger, at EU ikke har nogle redskaber, hvormed man kan påvirke Rusland, og at alle sanktioner hidtil  har vist sig at være nytteløse. Rusland er ikke rede til at ofre egeninteresser til gengæld for dialog. Landet vil kun samarbejde vedrørende projekter som Nord Stream 2, som er i Ruslands egen interesse.

Moskva ser EU som en usammenhængende størrelse præget af interne konflikter, og man gider ikke diskutere udenrigspolitik, hvor det russiske styre bliver kritiseret. Og resultatet kan meget vel blive, at Rusland fremover udelukkende benytter sig af bilaterale forbindelser til især Tyskland og Frankrig – og måske også V4-landene.

Som en redaktionel note til den polske analyse kan vi tilføje, at uanset hvem der afløser Merkel som tysk kansler, vil denne person være positivt indstillet over for et samarbejde med Rusland. Den nyvalgte formand for CDU – Armin Laschet – er for et samarbejde med Rusland, og han har klart afvist et stop for NS 2. Hans rival til kanslerposten i form Markus Söder fra CSU i Bayern er heller ikke synderligt kritisk over for Rusland. Efter aftale med Merkel har han således aflagt officielt besøg i Skt. Petersborg i det forgangne år. Den anden mulige kanslerkandidat i form af Olaf Scholz (SPD) ønsker heller ikke at kappe forbindelserne til Rusland, og partiets nestor i form af „altkansler“ Gerhard Schröder er dybt sovset ind i det russiske gas-konglomerat Gazprom som rådgiver og bestyrelsesmedlem.

Fra fransk side lyder der også nye toner jævnfør flere østeuropæiske medier. Macron er tydeligt bekymret for V4-landenes stigende indflydelse i EU – både økonomisk og politisk set – hvilket kan tippe magtbalancen i EU. Derfor har han også en klar interesse i at bevare Frankrig som en bilateral partner for Rusland uden om EU.