Prag ændrer reglerne for ukrainske flygtninge, gratis transport kun i fem dage

Skoda sporvogn i Prag Foto: Ota Tiefenböck

Tjekkiet: Ukrainske flygtninge ankommet til Tjekkiets hovedstad Prag kan kun rejse gratis i fem dage efter at have fået et midlertidigt beskyttelsesvisum. Efterfølgende skal de købe en månedligt kort til 165 tjekkiske kroner (ca 50 kroner) eller en kvartalsvis til 444 kroner. Normalpris er henholdsvis 550 og 1480 tjekkiske kroner.

Oprindeligt skulle ændringen træde i kraft 1. juni, men grundet tekniske problemer blev fristen udskudt til søndag. Indtil nu rejste flygtninge gratis med offentlig transport, alt hvad de havde brug for var et ukrainsk pas eller opholdstilladelse samt midlertidig beskyttelse.

I de første fem dage efter at have fået en tjekkisk opholdstilladelse, vil flygtninge fortsat kunne bruge offentlig transport gratis. Dette gælder ikke kun transport i Prag men også for rejser for regionale buslinjer.

Indtil videre har over 97.000 mennesker søgt hjælp i Prags Flygtningecenter, som betjener Prag og det centrale Tjekkiet. I begyndelsen af ​​den russisk-ukrainske konflikt er omkring 370.000 ukrainske flygtninge ankommet til Tjekkiet. ota

Share This