Præsidentvalg i Polen på søndag

Af Michael Hardenfelt

Polen: På søndag gennemføres første runde af præsidentvalget i Polen. Her skal en af kandidaterne opnå minimum 50% af stemmerne, for at blive valgt. I modsat fald afvikles 2. valgrunde den 12. juli med de to kandidater, der har fået flest stemmer. Den 6. august udløber præsidentens embedsperiode, og denne dag kan den gamle eller nye præsident tage fat på de næste 5 år som polsk statsoverhoved.

Præsidentposten i Polen er i et vist omfang symbolsk, men … han har alligevel stor indflydelse.

Systemet er konstrueret sådan, at når regeringen har et solidt flertal i parlamentets to kamre, skal præsidenten bare sidde i præsidentpaladset og se ud, som om han har styr på det hele. Jo mindre regeringens flertal er i parlamentet, jo større er præsidentens indflydelse på polsk politik.

Den nuværende regering har lige nøjagtigt få stemmers flertal i parlamentets underhus, Sejmen. Til gengæld har de en fast blok af alle de andre politiske partier, som stemmer nej, nej, nej til alt, hvad regeringspartiet foreslår. Fronterne er klart trukket op i polsk politik, så et bredt parlamentarisk samarbejde i det polske parlament er en by i Rusland, og har været det siden systemskiftet i 1989. 

Det giver præsidenten hans vigtigste magtmiddel – veto overfor de love, parlamentet vedtager. Et veto fra præsidenten kan afvises af 60% af sejmen, og et sådan flertal kan regeringen ikke skaffe til sine mange kontroversielle reformer. Med andre ord, kommer der en ny præsident, går reformerne i stå.

Præsidenten skal sikre, at alle nye love overholder Forfatningen, og hvis han er i tvivl, bør han henvise lovene til Forfatningsdomstolen. Denne har dog over de sidste 5 år udviklet sig til et gummistempel for regeringen, så kontrollen af lovgivningens overholdelse af Forfatningen er i dag illusorisk. Men lovene kan som nævnt standses med et veto.

Præsidenten udfører som regel også en aktiv rolle i udenrigspolitikken og forventes her at samarbejde med regeringen. Det sker blandt andet ved arbejdsbesøg hos andre statsledere, som det den siddende præsident Duda netop i dag afvikler i USA. 

En anden vigtig funktion er, at det formelt er præsidenten, som udnævner generaler, dommere til Forfatningsdomstolen, almindelige dommere, professorer og en lang række andre personer, som er væsentlige for statens funktion. Disse udnævnelser burde nok være rene formaliteter, men er det ikke altid i det polske system. 

Endelig har præsidenten mulighed for at benåde personer, som er dømt for forbrydelser. Her sker det ofte, at præsidenten benåder af politiske hensyn, særligt umiddelbart inden hans valgperiode udløber. Den nuværende præsident har udvidet begrebet, og benådede i begyndelsen af sin embedsperiode en ledende politiker fra regeringspartiet, inden hans appelsag var behandlet i appelretten, men efter at han var idømt en længere fængselsdom i Byretten. 

Når valget er gennemført, skal Højesteret træffe afgørelse om gyldigheden af valget. Der er ALTID protester, og dem skal retten altså tage hensyn til. Som regel er protesterne grundløse, men denne gang har der været så meget rod i forbindelse med udsættelsen af valget, som egentligt skulle have været afviklet i maj, at det er usikkert, hvad Højesteret beslutter. Formodentligt vil afgørelsen blive truffet af Disciplinærkammeret, der er en særlig domstol indenfor Højesteret. Disciplinærkammeret er regeringskontrolleret, erklæret ugyldigt af Højesteret selv for nogle måneder siden og midlertidigt suspenderet af EU-domstolen. Men også dette er usikkert.

Uanset hvilken afdeling af Højesteret, der kommer til at beskæftige sig med præsidentvalget, er det dog muligt, at valghandlingen godkendes af pragmatiske hensyn – selv hvis den siddende præsident Duda taber og afgørelsen træffes af Disciplinærkammeret. Konsekvenserne af at lade en politisk udvalgt domstol erklære valget af en oppositionskandidat for ugyldigt er simpelt hen for store, selv hvis der skulle være solide juridiske argumenter for dette. Det internationale samfund vil reagere voldsomt og det vil kunne føre til borgerkrigslignende forhold i Polen. Uanset valgets tvivlsomme lovlighed skal man huske, at der er almindelig politisk konsensus om at gennemføre valget og at hele oppositionen på grund af coronaepidemien kæmpede for at for udsætte valget i maj. Og så er ugyldighedsgrundene også af formel karakter, en af dem er fx. at valget burde have været afviklet senest 23. maj, og at man i den nuværende situation i henhold til Forfatningen burde vente med afholdelsen af valget til præsidentens embedsperiode udløber den 6. august. 

En anden mulighed, der kan komme på tale er indførelsen af undtagelsestilstand umiddelbart inden afviklingen af 2. valgrunde. Den epidemiologiske situation er vel egentligt værre nu end den var i maj, hvor hele oppositionen i fællesskab råbte på en udsættelse af valget. Forskellen synes at være, at der ikke hersker den panik, vi så i maj. Men hvis meningsmålinger viser et klart nederlag til den siddende præsident Duda om 14 dage, kan regeringspartiet være fristet til at indføre undtagelsestilstand, særligt fordi det er tilstrækkeligt at gøre det i en enkelt region, hvor udbruddet af Coronavirus er særlig alvorligt, som fx i kulmineområder i Schlesien. Valget vil i så fald automatisk blive udsat til 90 dage efter undtagelsestilstandens udløb, og den siddende præsidents embedsperiode vil blive forlænget tilsvarende. 

I morgen kommer der mere om hvad præsidentvalget rent faktisk drejer sig om. I den forbindelse har Cordua og Steno også truet med at ringe til mig i morgen mellem klokken 11-12 og stille mig nogle spørgsmål til deres radioprogram.