Ad

Præsidentvalg i Hviderusland i august, større spænding denne gang

Den hviderussiske præsident Alexander Lukasjenko Foto: Okras

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Hviderusland: 9. august skal der efter planen afholdes præsidentvalg i Hviderusland, og det tegner til at blive mere spændende, end vi har været vant til og afgjort også mere spændende, end Lukasjenko bryder sig om. Det skriver Atyom Shraibman i en analyse for ”Carnegie Endowment” (2.6.20).

Normalt har Lukasjenko kunnet lokke vælgere til sig ved før valgene ved at hæve pensioner og lønninger, men det er umuligt at gøre i en tid med corona pandemi. Pandemien har Lukasjenko tacklet på sin egen ”liberale” måde, med masseparader, fodboldkampe med tilskuere på tribunerne og åbne ydre grænser. Det er i øvrigt første gang, et præsidentvalg i Hviderusland finder sted under økonomisk recession.

Bruttonationalproduktet (BNP) ventes at falde med 4-5 pct. i år. Valutareserverne er på 7 mia. dollar, et pænt tal, så der er ikke udsigt til økonomisk kollaps. Faldet i BNP skyldes også striden mellem Rusland og Hviderusland om olieprisen. Hviderusland eksporterer forarbejdede olieprodukter, men til langt lavere priser grundet nedgangen i verdensøkonomien. Den økonomiske recession og de deraf følgende sociale problemer har affødt protester. Eksempelvis har den karismatiske video-blogger Sergei Tikhanovsk rejst rundt i landet og opfordret folk til at gå på gaden og gøre oprør. Selv kan han ikke stille op ved præsidentvalget, men det gør hans kone.

Vigtigere er, at to andre mere seriøse kandidater har meldt deres kandidatur. Det drejer sig om Valery Tsepkab, tidligere ambassadør i USA og vicechef i udenrigsministeriet, og Viktor Babariko, bankmand og filantrop. De to står grundlæggende for den samme politik, modernisering af staten, liberalisering af økonomien, en neutral og pragmatisk udenrigspolitik og går ind for, at præsidenten maksimalt skal kunne vælges for to perioder.

At dømme efter uofficielle meningsmålinger er Babariko blevet populær i brede kredse af befolkningen. Både han og Tsepkab appellerer til middelklassen, der er blevet hårdt ramt af corona-krisen.  Tidligere så kun få bæredygtige alternativer til den siddende præsident, Aleksander Lukasjenko. Mange hviderussere er bekymrede over corona-krisen og dens følger og støtter ikke Lukasjenko’s linje. Det gælder også landets sundhedsminister. Inden for bureaukratiet finder vi voksende støtte til en mere liberal økonomisk politik, blandt ministre, ansatte i centralbanken og i udenrigsministeriet. 

Det store spørgsmål er, om Lukasjenko vil forhindre Babariko og Tsepkab i at stille op ved præsidentvalget. Shraibman tvivler på det. Vi har godt nok før oplevet fængslinger af politiske modstandere, men endnu ikke set, at kandidater der har skaffet de nødvendige 100.000 underskrifter for at opstille er blevet nægtet opstilling. Skulle det ske, vil forholdet til Vesten blive forværret, og det kan Lukasjenko næppe tillade sig på et tidspunkt, hvor forholdet til Rusland er ret anstrengt. Kort sagt, valget den 9. august bliver interessant. Et ”post-Lukasjeno” Hviderusland anes i horisonten, uanset at det nok lykkes Lukasjenko at klare skærene endnu engang.

I øvrigt har Lukasjenko gennemført en regeringsrokade her før præsidentvalget. Nu regeringschef er Roman Golovchenko, tidligere leder af den industrielle militære komite. Han afløser Sergei Rumas, der vender tilbage til forretningslivet. Nikolai Snopkov, forv. ambassadør i Kina, bliver ny viceministerpræsident.