Porosjenko efter møde med Trump: USA støtter Ukraine
Ukraine/USA: Ukraines præsident Petro Porosjenko erklærer efter sit møde med den amerikanske præsident Donald Trump, at Ukraine har USA`s fulde støtte.
“Vi har fået en stærk støtte fra USA, støtte til vores suverænitet, territoriale integritet og uafhængighed af vores land og en støtte til at fortsætte reformerne i Ukraine, meddeler Porosjenko på sit officielle website.
De to præsidenter har ifølge Porosjenko også diskuteret udvidelsen af det ukrainsk-amerikanske militære samarbejde.
“Jeg er ganske tilfreds med resultaterne af vores forhandlinger og taknemmelig overfor præsident Trump, skriver Porosjenko.
Porosjenko mødtes under sit besøg i Washington udover Donald Trump også med vicepræsident Mike Pence og amerikanske sikkerhedsrådgivere. ota