Polske unge orker ikke politik

 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Da pave Frans besøgte Polen i juli, var der ikke mange unge der hilste ham og da Komiteen til Forsvar for Demokratiet (KOD) blev oprettet i opposition til den ny regering i Polen, var der heller ikke mange unge, der deltog.

”Årgang 1989”, eller rettere de der er født i 1989 og efter, er generelt ikke særlig aktive i politik. Det fremgår af en større sociologisk undersøgelse, der er offentliggjort i Polen under navnet ”Generation 1989”.

Ryszard Socha skriver i en gennemgang af undersøgelsen i ”Polityka”, at mange unge er passive, interesserer sig mest for deres egen økonomiske situation og måler ”lykke” efter privatforbrugets størrelse. De lærer sig ikke demokrati, lærer kun om demokrati.

Den sociale kapital og tilliden til andre er generelt lav. Selv blandt studerende interesserer kun 38 pct. sig for politik, blot 9 pct. interesserer sig meget. Flere unge end gennemsnittet deltager ikke i valg; mange er sofavælgere, fordi de ikke føler at have nogen som helst indflydelse og derfor afviser den politiske elite generelt. Den historiske hukommelse er minimal blandt de unge, de ved ganske enkelt ikke, hvordan livet er under et ikke-demokrati.

I 2013 følte 70 pct. af de 18-24 årige sig generelt utilfredse, en stigning på hele 9 pct. siden 2010. Meget skyldes, at kun meget få får fast arbejde efter endt uddannelse. De fleste unge må leve på midlertidige usikre jobfunktioner, ”skraldespandsoverenskomster”.

Selv blandt de 25-29 årige er andelen af faste varige stillinger lav, blot 14 pct. Derfor afviser de unge fleste status quo, stemmer de overhovedet er det for en stor del i protest. I 2007 stemte de i stort tal på Donald Tusk og Borgerplatformen for at undgå Lov og Retfærdighedspartiet, i 2011 gik en del over til Palikot´s protestbevægelse, og i 2015 fik Kukiz’ parti og Lov og Retfærdighedspartiet gavn af de unges utilfredshed med den siddende regering.

Godt 20 pct. af de unge stemte på det nye protestparti, som fik godt 8 pct. af alle stemmerne, men, som Socha siger, det at stemme i protest og på ”friske” partier er som at spille roulette.

At dømme efter meningsmålingerne har Lov og Retfærdighedspartiet allerede mistet mange unge vælgere. Problemet er, at de etablerede partier ikke interesserer sig meget for de unge, der anses for upålidelige, så hellere satse på de midaldrende og de ældre.